Cooking
for a Cause 7.
8. juni 2025 · Comwell Aarhus / Centralværkstedet
Fra Superligaen til Champions League. 258.750 kr. direkte til JunkFood — som arbejder for at give mad og fællesskab til socialt udsatte børn og unge.
- Dato
- 8. juni 2025
- Sted
- Comwell Aarhus / Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C
- Vært
- Rasmus Lythcke — Michelin-guide ambassadør
- Sommelier-trio
- Julie Brink Færch · Christopher Kok (Alchemists Wine Director) · Andreas Kobs Laursen (Årets Tjener 2024)
- Stentøj
- Bent Brandt
- Media
- Jacob Øland & Patrick
- Formål
- JunkFood
- Resultat
- 258.750 kr. doneret direkte til JunkFood
Fra Superligaen
til Champions League.
Den 8. juni 2025 afholder vi igen vores årlige, 100 % sponsorerede, frivillige og non-profit gourmetoplevelse.
Holdet bag Cooking for a Cause har endnu en gang sat sig for at skabe en oplevelse, gæsterne umuligt kan gå ud at købe igen dagen efter. Med store ambitioner om at skabe unikke oplevelser — med velgørenhed og frivillighed som hovedfokus — kan vi endnu en gang, med kæmpe stolthed, fortælle at Cooking for a Cause i 2025 når helt nye højder.
Et tema i kulissen, i forberedelserne til Volume 7, har været at flytte Cooking for a Cause fra Superligaen, og helt op til Champions League. Der er drømme, til Volume 7, som vi har arbejdet 10 år på, som går i opfyldelse. Og det kommer gæsterne til at smage ved bordene — og ikke kun på det flotte stentøj fra Bent Brandt, men i særdeleshed også i glassene.
Vi har nemlig "forlænget kontrakten", for at blive i fodbold-udtrykkene, med vores kæmpe hjørnesten i form af altid formidable Julie Brink Færch på sommelier-fronten. Vi kan slet ikke forestille os "gude-afleveringer" fra andre end Julie, til at spille kokkenes kreationer gode, lige foran mål.
Det skulle selvfølgelig kun være, hvis man kunne lokke en "assistmager" uden lige — en vaskeægte Pirlo — i form af ingen ringere end Alchemists Wine Director, Christopher Kok. Det anser vi selv som en del af at styrke truppen i sådan en grad, at selv Real Madrid ser måbende til.
"Kan det blive bedre i offensiven?" tænker man måske… Og ja, lige inden transfervinduet klaskede i, sørgede vi for at fuldende sommelier-holdet med en vaskeægte målræv. Årets Tjener 2024, med kæmpe vinviden i baggagen og ikke mindst engagement og drev frem i banen, fra en helt anden planet: Andreas Kobs Laursen.
De tre, mine damer og herrer, er bare de fløjlsbløde "tilføjelser" der fuldender menuen, som gæsterne kommer til at opleve den 8. juni 2025, på Comwell Centralværkstedet i Aarhus.
Vi har i år valgt at offentliggøre kokkene løbende — både her på siden og på vores sociale kanaler. På præsentationsfronten sikrede vi os ligeledes, tidligt i transfervinduet, en tilføjelse til vores efterhånden stærke mediehold. Jacob Øland trak i Cooking for a Cause-trøjen tidligt på sæsonen og er, sammen med Patrick, i fuld gang med at visualisere hvad vi har arbejdet på de sidste mange måneder.
Vores notoriske anfører de sidste par år — tv-værten Esben Bjerre — er i midlertid røget på bænken med en mindre skade (læs: kalender-udfordringer), og ind er hentet Michelin-guide ambassadør Rasmus Lythcke:
"Jeg har besøgt mange af kokkene det sidste stykke tid. Min stil er ikke den samme som Esbens, da jeg ønsker at have haft en oplevelse at referere til og nogle dybere madmæssige stikord at bidrage med, når jeg har fået æren af at bære anførerbindet d. 8. juni og spille alle holdkammeraterne gode — og præsentere Champions League-eventyret med Cooking for a Cause."